BEGEJSTRET MINISTER PÅ BESØG VED LOKALT PROJEKT

BEGEJSTRET MINISTER PÅ BESØG VED LOKALT PROJEKT

Lokalt projekt fik minister til at falde af taburetten af ren begejstring

BM Byggeindustri i Hobro har sammen med det lokale jobcenter så stor succes med at skaffe lokale ledige i job, at Beskæftigelsesminister, Jørgen Neergaard Larsen, mandag midlertidigt forlod sin taburet på Christiansborg for at hente inspiration fra det succesfulde Mariagerfjord-projekt

Hos BM Byggeindustri er man ved at revne af stolthed over, at det initiativ, som de sammen med Tech College Mariagerfjord og Jobcenter Mariagerfjord startede af ren nød, nu roses fra højeste sted.

  • Da vi startede dette projekt for lidt over et år siden, havde vi ikke regnet med, det ville blive så stor en succes, at det gav genlyd ud over kommunegrænserne og helt over til beskæftigelsesministerens kontor på Christiansborg, fortæller produktionschef Brian Søndergaard Hansen.

Udbud og efterspørgsel matches via opkvalificering

I fællesskab med Jobcenter Mariagerfjord udvælger BM Byggeindustri og andre deltagende virksomheder ledige, som de ser som potentielle jobtagere hos dem. Tech College sørger derefter for, i samarbejde med virksomhederne, at opkvalificere de lediges kunnen, så de er i stand til at udføre de jobs, som virksomhederne mangler personale til.

De fleste får arbejde bagefter

Og det ser ud til, at det er en formel, der virker. Størstedelen af de ledige, som går igennem projektets uddannelsesforløb ender nemlig med at blive ansat af de deltagende virksomheder, og det har gjort beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen så nysgerrig, at han mandag kiggede forbi for at se giraffen. Og det fornemme besøg vækker begejstring hos Poul Mikkelsen, indehaver af BM Byggeindustri.

  • Det giver jo en enorm positiv omtale, som vores marketingsafdeling klapper i hænderne af glæde over, fortæller Poul Mikkelsen, og fortsætter.
  • At vi lokalt kan samarbejde om at tage ansvar for at skabe lokale arbejdspladser er en flot fortælling, som forhåbentligt vil gøre omverdenen opmærksomme på, at vores lokalområde er et attraktivt område at bosætte sig i – for både virksomheder og borgere.

Ros for nytænkning

Hos Mariagerfjord Erhvervsråd, der har været med til at facilitere samarbejdet mellem de involverede parter, er man stolte over, at lokalt samarbejde mellem kommune, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv er så vellykket, at resten af Danmark nu kraftigt overvejer at abe efter.

– Først og fremmest er det et kæmpe skulderklap, at vi fra ministerens side får ros for den indsats og den innovative måde vi har søgt at løse lokale problemer på. Og erhvervsministeren udtrykte også anerkendelse for, at vi netop via dialog og samarbejde med blandt andet BM Byggeindustri har løst problemer med både ledighed og mangel på arbejdskraft, fortæller Erhvervsdirektør i Mariagerfjord Erhvervsråd, Torben Ladefoged.

Tog sagen i egen hånd

Og det var netop manglen på kvalificeret lokal arbejdskraft, der gjorde, at BM Byggeindustri mødtes med de andre aktører for at se, om man dog ikke, via uddannelse tilrettelagt efter lokale virksomheders behov, kunne omveksle lokale ledige hænder til ansatte med masser at rive i. Et win-win-scenarie for alle involverede parter.

Tidligere har man hos BM byggeindustri løst problemet med mangel på arbejdskraft ved at hente dygtige håndværkere i Tyskland. Men, selvom om man ikke kan sætte en finger på noget af det arbejde, de tyske håndværkere har leveret, så mener produktionschef, Brian Søndergaard Hansen ikke, at det er den optimale løsning.

  • At ansætte lokal arbejdskraft giver fordele på flere parametre. Det handler blandt andet om kulturel forståelse, fastholdelse af arbejdskraft, sprog og en styrkelse af virksomhedens lokale forankring.

Mangler stadig flere hænder

Selvom jobtræningsprojektet er en succes, og allerede har resulteret i mange ansættelser, så har BM Byggeindustri dog stadig svært ved at besætte alle ledige stillinger. Det bekræfter BM Byggeindustris indehaver, Poul Mikkelsen.

  • for tiden har vi travlt ogmangler vi 10 – 15 nye tømrere og en entrepriseleder for at kunne møde efterspørgslen på vores præfabrikerede modulbyggerier, forklarer han.
  • Indehaver poul@bmbyggeindustri.dk 21251744
  • Indehaver poul@bmbyggeindustri.dk 21251744
  • Indehaver poul@bmbyggeindustri.dk 21251744
  • Indehaver poul@bmbyggeindustri.dk 21251744
  • Indehaver poul@bmbyggeindustri.dk 21251744