BOLIGFORENING I AALBORG

FACTS

PROJEKT BESKRIVELSE

BM-Byggeindustri modtager byggebranchens hæderspris

Det er første gang i 20 år,  prisen går til et alment boligbyggeri 

Det er renoveringen af Himmerland Boligforenings afd. 19 og 22 i Aalborg, der udløser den flotte hæder. BM Byggeindustri har i samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller haft en stor fagentreprise på det kvarterløftende byggeri, der har givet 70ér og 80ér betonen en stilfuld og funktionel overhaling. Ifølge  dommerkomiteen er byggeriet et ”et fornemt eksempel på, at det byggede miljø kan forandre og vende en negativ udvikling”.

Ud med det mørke og indelukkede

Afdeling 19 og 22’s oprindelige udtryk var et mørkt og dystert arkitektonisk levn fra 70’erne og 80érne. Boligforeningen i Ålborg udtrykte derfor et ønske om at løfte kvarteret for at skabe et lysere, bedre og mere tidssvarende miljø for nuværende beboere, samt gøre det mere attraktivt for potentielle tilflyttere. Og at det er lykkedes for Arkitektfirmaet C.F Møller og BM-byggeindustri, det er den fornemme pris nu et vidnesbyrd på.

Beæret over at være medmodtager af pris

Hos BM-byggeindustri er Nick Jensen, der har været byggeleder på projektet, da også særdeles beæret over prisen.

–          Det er en pris, som ikke uddeles hvert år. Den gives kun, når der er et byggeri som vurderes spændende og berigende nok til at fortjene prisen. Og man må tage hatten af for C.F Møller. Deres arkitekter har skabt en flot og funktionel løsning, som vi er stolte over at have fået lov til at føre ud i praksis.

Mange erfaringer rigere

Arbejdet på kvarterløftet blev påbegyndt i november 2012 og stod endeligt færdig i december 2015. Projektet har været en spændende udfordring, hvor godt samarbejde på tværs af fag og leverandører ifølge Nick Jensen virkeligt har givet pote.

–          Projektet er gået op i en højere helhed. Selv når der har opstået uventede udfordringer, som der ofte gør ved renoveringsarbejde, så er problemerne blevet gjort meget mindre, fordi der har været en vilje til at ville det her fra alle involverede parter. Det er en positiv erfaring, som jeg er overbevist om, at vi vil tage med os til andre byggepladser fremover, forklarer Nick Jensen.

Stigende interesse for totalentrepriser

BM-byggeindustri specialiserer sig i præfabrikeret modulbyggeri, primært i træ. Selvom de også glædeligt påtager sig totalentrepriser på byggeprojekter, så vurderer Nick Jensen, at sådanne typer opgaver kun udgør 10-15 % i virksomhedens ordrebog.

– Vi er virkeligt stærke, når det gælder modulbyggeri, men jeg er overbevist om, at vi i kølvandet på denne pris, eksternt såvel som internt, kommer til at mærke en stigende interesser for vores håndtering af totalentrepriser i forbindelse med eksempelvis renoveringsprojekter.

HENT MATERIALE