BM Byggeindustri genopstår i nyt selskab

BM Byggeindustri genopstår i nyt selskab

Efter den triste konkurs på grund af MgO-pladesagen er BM Byggeindustri genopstået som nyt selskab. MgO-plader blev anvendt af flere i byggebranchen i perioden 2010-2015 og sidder stadig i tusindvis af bygninger. Materialet havde utilsigtede og beklagelige virkninger, men det var byggebranchen som helhed og BM Byggeindustri uvidende om, da de anvendte MgO-plader som vindspærre i deres byggerier. 

Virksomheden fra Hobro genopstår som et nyt firma.

I opstartsfasen har firmaet taget 40 mand ind til at sikre terminer på igangværende byggerier. Ved at udvise rettidig omhu over for bygherrer og løse hastesager forsøger BM Byggeindustri at fortsætte det professionelle og kompetente arbejde fra før konkursen. Der videreføres en del nye og igangværende projekter i det nye selskab.

BM Byggeindustri fortsætter i Hobro

Virksomheden forbliver placeret på Lupinvej 18 i de samme bygninger som det tidligere firma. Tom Mikkelsen fortsætter som direktør i selskabet, og Poul Mikkelsen fortsætter som bestyrelsesformand og medejer. Det nye BM Byggeindustri får en egenkapital på 18 mil. kr. Firmaet forbliver i de samme rammer med den samme erfaring og pålidelighed.

BM Byggeindustri vil fremover fortsætte med det effektive og bæredygtige byggerier med præfabrikerede moduler i hallerne i Hobro.

Vi er selv meget ærgerlige over, at vi sammen med mange andre står med ansvaret for nogle materialer, som vi har anvendt i god tro, og beklager meget de gener som konkursen har betydet for vores samarbejdspartnere.

Foto tekst: Tom Mikkelsen (TV) & Poul Mikkelsen – Står klar til at skabe et nyt BM Byggeindustri.