RÆKKEHUSE JYLLINGE – ALMENBOLIG+5

FACTS

PROJEKT BESKRIVELSE

Bebyggelsen består af moderne familie-, senior og  små boliger til folk med lav betalingsevne på mellem 50 til 115 m2. Bebyggelsen er ud-lagt i øst-vestgående blokke, og spænder ud mellem Lindebjergvej og parkområde mod vest. Bebyggelsen har vejadgang fra Lindebjergvej i øst.

Boligerne

Boligerne består af rækkehuse og etageboliger i et og to plan som fletter sig ind over hinanden i det samme snitprofil. Bygningernes karakteristiske tage skaber et karakteristisk gavlprofil som giver forskellige facader. Ved at spejl dem mod hinanden i bebyggelsen, skabes henholdsvis semiprivat et ’haverum’ hvor alle haver orienteres ud imod, og et ’ankomstrum’ med adgang til boligerne fra én af bebyggelsens 2 parkeringspladser.

Nord-syd gående gennem bebyggelsen etableres et sammenhængende stiforløb som sammenbinder bebyggelsen på tværs. Det giver tilsammen en række varierede rumligheder i bebyggelsens uderum.

Boligerne er i en eller to etager, og er alle indrettet med stort gennemlyst opholdsrum samt et køkken og badeværelse i stueetagen. Selve ruminddelingen i boligerne er fleksibel. Der er frihed til at opsætte skillevægge, hvis man ønsker flere rum. Hver bolig har fra stueetagen adgang til sin egen for- og baghave.

AlmenBolig+

Boligerne i bebyggelsen er AlmenBolig+5. Det er lavenergiboliger med en husleje, der er lavere end tilsvarende nyopførte almene boliger, blandt andet fordi der ikke ansættes vicevært i boligafdelingen. Et tæt og socialt naboskab er derfor vigtigt, da det er beboernes fælles ansvar at vedligeholde boligområdet og fællesfaciliteter.

Bæredygtighed

I planlægningen og arkitekturen er bæredygtighed været et fokusområde, og boligerne lever derfor op til moderne energistandarder efter energiramme 2020. Det betyder, at boligerne har et meget lavt energiforbrug. Varmeudgiften til boligerne er således reduceret til et minimum.

Der bliver der installeret solceller på tagene, hvilket yderligere kan reducere omkostninger til el i afdelingen. Bygningerne er produceret som præfabrikerede moduler, hvor hovedkonstruktionen i bygningen er fyrretræ fra svenske skove. Store dele af bygningsmaterialerne er således CO2 neutral.

HENT MATERIALE