Hvem er BM Byggeindustri?
Hos BM Byggeindustri er vi eksperter i modulbyggeri og bygger træbaserede moduler.
Vi bygger vores moduler i træ, hvilket har et lavt CO2 udslip sammenlignet med andre traditionelle byggematerialer, der er mere energikrævende at producere.
Vi har egen elementproduktion i Hobro, hvor vores dygtige medarbejdere monterer alt lige fra gulve og fliser til køkkener og toiletter – selv badeværelsesspejle tør vi montere inden vi sender vores moduler afsted, da vi har fuld tillid til, at vores moduler når sikkert frem.
Omkring 80 % af vores arbejde foregår i vores egne produktionshaller, hvor vi selv har fuld kontrol over processen, hvilket betyder, at vi har rigtig god erfaring med, hvor lang tid det tager at gennemføre vores projekter. Det betyder, at vores boliger hurtigt står indflytningsklare, når de forlader Hobro, da det kun er de sidste ca. 20 % af byggeprocessen der foregår på byggepladsen.
Da vores moduler bygges i et sikkert, tørt og skarpt kontrolleret produktionsmiljø nedsættes risikoen for fejl der ellers kan opstå, bl.a. i forbindelse med ustadigt vejr og manglende kvalitetskontrol, hvilket er med til at højne kvaliteten af de boliger vi leverer.
Vi tror på, at modulbyggeri er fremtidens byggeform, og ser et stort potentiale i industrielt byggeri. Vi ønsker at være med til at fremme den innovative tilgang til boligbyggeri og være det foretrukne valg indenfor modulbyggeri.
BM Byggeindustris historie
Poul Mikkelsen stifter BM Byggeindustri
Fra one man show til næsten 200 medarbejdereI 1978 genstiftede Poul Mikkelsen BM Byggeindustri. BM Byggeindustri blev oprindeligt stiftet af hans far, bygmester Bent Mikkelsen, som drev virksomheden fra 1954-1976.
Hvad der oprindeligt startede som en en-mands tømrervirksomhed har i løbet af de sidste fire årtier vokset sig til en af de markedsledende træmodulproducenter på det danske marked.
BM Tagkassetter stiftes
Første skridt mod industrialiseret boligbyggeriI løbet af 70’erne og 80’erne fik BM Byggeindustri opbygget et godt marked for opførelsen af typehuse, huse uden spildplads, hvilket dengang var lidt af et særsyn.
For at optimere byggeprocessen yderligere, begyndte BM Byggeindustri at fremstille præfabrikerede tagkassetter.
Det viste sig hurtigt, at de præfabrikerede tagkassetter var en succes, og som konsekvens heraf stiftede Poul Mikkelsen i 1987 et nyt selskab; BM Tagkassetter ApS.
Det blev det første skridt mod det industrialiserede boligbyggeri som i dag definerer BM Byggeindustri.
Første modulsag
Den første sag BM Byggeindustri leverer moduler til er til OUH, Odense Universitetshospital.
To år senere, i 2006, leverer BM Byggeindustri moduler til deres første boligsag, der består af 63 ungdomsboliger til Fjældevænget.
Modulproduktionen bliver hurtigt dominerende for virksomheden, og i 2011 fusionerer BM Byggeindustri A/S og BM Tagkassetter A/S til ét selskab under navnet BM Byggeindustri A/S og fokuserer på de træbaserede moduler, som også er kendetegnende for virksomheden i dag.
Tom Mikkelsen bliver direktør
”Det er klart, at jeg er en anden end min far. Jeg kommer til at gøre tingene på min måde. Men når det er sagt, så vil vi dybest set det samme for virksomheden.”
Med de ord overtog Tom Mikkelsen i 2018 direktørstolen efter sin far og fik fastslået, at der var nye tider på vej for BM Byggeindustri, men at virksomheden stadig ville blive drevet med respekt for det livsværk hans far gennem fire årtier havde opbygget.
BMs første DGNB Guld certificering
Danmarks første DGNB Hjerte for etagebyggeriFor bedre at kunne forstå og tale om bæredygtighed og miljøpåvirkninger har branchen overordnet haft brug for et fællessprog, for at sikre en fælles forståelse af begreberne. Det har man forsøgt at skabe bl.a. i form af certificeringsordningerne DGNB og Svanemærket.
Det første DGNB Guld-certificerede fra BM Byggeindustri, Ranunkelhaven, blev også det første etagebyggeri i Danmark til at opnå et DGNB Hjerte.
Ejerkredsen udvides
I 2022 blev ejerkredsen udvidet, og den familieejede virksomhed bød velkommen til to nye medejere, Simon og Karsten.
Selvom efternavnene ikke var Mikkelsen, men Hasbøg og Kragh, blev de budt velkommen med åbne arme:
”Med Karsten Kragh og Simon Hasbøg som medindehavere får vi tilgang af to rigtigt dygtige folk, der begge har været hos os i en årrække. De har begge bevist, at de er visionære og ambitiøse i deres tilgang til vores produkter. Og vi tror på, at et yderligere engagement fra deres side kan gøre BM Byggeindustri A/S til en endnu stærkere spiller”, sagde Tom Mikkelsen i forbindelse med deres indtræden i ejerkredsen.
BMs første svanemærkede byggeri
I løbet af 2023 afleverede BM Byggeindustri deres første svanemærkede projekter.
”Vi har forpligtet os til at tage et ansvar for det aftryk vi og vores boliger efterlader, og den forpligtelse hjælper Svanemærket os godt på vej med. Som producent og entreprenør har vi desuden et særligt ansvar, da det er os, der er i direkte kontakt med de materialer der anvendes i byggeriet, og derfor skal sørge for, at alting lever op til de skrappe svanemærkekrav.” sagde Tom Mikkelsen i forbindelse med afleveringen.
Brandtests åbner for byggeri i op til otte etager
BM Byggeindustri gennemførte i 2025 to omfattende brandtests af virksomhedens træbaserede modulsystem.
Testene blev udført af DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, og dokumenterede, at både de bærende væg- og dækkonstruktioner lever op til kravene for REI 120.
Resultaterne åbner nye muligheder for at anvende BM Byggeindustris træbaserede moduler i boligbyggeri på op til otte etager og erhvervsbyggeri på op til seks etager.
”Det her er ikke teori, men testede og dokumenterede løsninger, der kan anvendes i praksis. Det skaber nye muligheder for at bygge højt i træ med en høj grad af sikkerhed og forudsigelighed,” sagde Christian Madsen, teknisk chef og tegnestueleder hos BM Byggeindustri.
BM Byggeindustri investerer i tech-startup
Som et led i strategien for digital transformation købte BM Byggeindustri sig i 2025 ind i tech-startuppen Maprova ApS, der er udsprunget af Aalborg Universitet.
I tæt samarbejde med BM Byggeindustri udviklede Maprovas stiftere en digital platform, der gør det muligt at registrere, analysere og optimere produktionsdata i realtid.
Løsningen er i dag implementeret i produktionen og giver et bedre overblik over produktionsflowet. Med investeringen blev BM Byggeindustri både medejer og strategisk partner i den videre udvikling af platformen.
”Deres digitale løsninger har allerede skabt markante forbedringer i vores egen produktion, og vi ser store muligheder i at udvikle teknologien yderligere,” sagde Tom Mikkelsen i forbindelse med investeringen.