Fladstrandsparken

Bygherre
Boligforeningen Vesterport

Arkitekt
Prisme A/S + Lumo Arkitekter

Entrepriseart
Totalentreprise

Udførelse
2015

Projektinformation:

Projektet består af opførelse af 29 plejeboliger og et servicecenter samt 84 almene boliger i 1-5 etager. 

Projektet har en størrelse af 9200 m2. Facaderne er delvist pudsede hvide eller beklædt med terrakotta og sorte facadeplader og med fine trælistedetaljer på mindre partier.

Der er tre kvarterer i boligbebyggelsen og disse er bygget op omkring de klassiske danske længehuse, gårdhavehuse og terrassehuse.

Byggeprojektet blev belønnet af Frederikshavn Byfond med deres pris ”Plaketten”, da det blev anset som et ”nyskabende, energirigtigt nybyggeri og alment boligbyggeri, der med sin arkitektur er med til at skabe oplevelsen af en by i byen”. 

I præmieringen blev der lagt vægt på byggeprojektets fine grønne opholdsmiljøer både mellem husene og ved de enkelte boliger. 

Der blev også lagt stor vægt på de energirigtige løsninger, som byggekonceptet indeholder. 

Alt i alt blev projektet set som et nyt og spændende boligområde med moderne pleje- og udlejningsboliger.