BM Byggeindustri valgt som leverandør på Forsvarets nye rammeaftale
BM Byggeindustri A/S er blevet valgt som én af fem leverandører på Etablissement- og Terrænkommandoens nye rammeaftale for køb af pavilloner.
BM Byggeindustri A/S er blevet valgt som én af fem leverandører på Etablissement- og Terrænkommandoens nye rammeaftale for køb af pavilloner.
Rammeaftalen skal understøtte Forsvarets behov for fleksible bygningsløsninger i de kommende år, hvor der skal oprustes, renoveres og bygges nyt på tværs af landet. Aftalen løber over fire år og omfatter pavillonløsninger, der blandt andet kan anvendes til indkvartering, kontor, undervisning, kantine, omklædning, idræt og velfærd, infirmeri samt depot- og tørrefaciliteter.
Forsvarets rammeaftale er opdelt i to delaftaler: én for leje af pavilloner med option på køb og én for køb af pavilloner. BM Byggeindustri A/S er valgt som leverandør på delaftalen for køb af pavilloner, hvor fremtidige indkøb vil ske via miniudbud blandt de fem udvalgte leverandører.
Hos BM Byggeindustri ser vi frem til at bringe vores erfaring med industrielt modulbyggeri i spil og bidrage med fleksible bygninger, der kan tilpasses konkrete behov og skabe gode rammer for Forsvarets medarbejdere.
– Vi er stolte over at være valgt som leverandør på rammeaftalen. For os er det en tillidserklæring og en anerkendelse af den erfaring, vi har opbygget med modulbaserede løsninger, hvor fleksibilitet, kvalitet og effektivitet er afgørende. Vi ser frem til at bidrage til Forsvarets behov for midlertidige faciliteter med løsninger, der kan tilpasses de konkrete opgaver, siger Tom Mikkelsen, direktør i BM Byggeindustri A/S.